“Dyne-eventyret tager sin begyndelse”

1. kapitel i Dyne-eventyret: “Dyne-eventyret tager sin begyndelse”

Der var en gang et jysk par i København, som så inderligt ønskede sig en økologisk dobbeltdyne i de fineste og mest miljøvenlige materialer. Ikke for tynd, ikke for tyk. Ikke for let, som et tæppe og ikke så tungt, at det skabte vejrtrækningsproblemer. Oven i købet var der endda en langt mere reel hage end alt dette:

At hun altid frøs og han altid svedte om natten.

Sådan startede vores eventyr som dyne-testere for firmaet Cocoon Company. Det viste sig, at det lille, passionsdrevne firma ligger i Fårvang, 25 minutters kørsel fra vores forældre i Midtjylland, så da vi alligevel var hjemme i det Midtjyske, tog vi en tur forbi. Her blev vi varmt modtaget, fik en spændende snak om Coccoons visioner om en grønnere verden, økologi, materialer, produktionsformer og forhold. Det vender vi stærkt tilbage til. Vi blev udstyret med en meget fin dyne og hjemad det gik.

 

Test-holdet – portræt:

Test-holdet er oprindeligt fra Midtjylland, men har de sidste to år været bosat i København. Holdet består i øjeblikket af Julie på 32, som er uddannet designer, men som det sidste år har arbejdet som fridykker- og undervandsjagt-instruktør og desuden har trukket i halen på den Blå Planet i København, som én af de 3 professionelle havfruer i Danmark.

Julie er meget bevidst omkring dyrevælfærd og naturen og kunne via NGOen Plastic Change fra båd (inkl. medbragt havfruehale) i december 2017 rapportere om uhyggelige mængder plastik i Stillehavet. Derfor er et bæredygtigt forbrug et hverdagstema hos os.

Jeg (Henrik) er 35 år og uddannet klassisk komponist, men har det seneste år hovedsageligt arbejdet som manuskriptforfatter på en ny drama-serie (TV).

Til august bliver dyne-testholdet udvidet til tre og især Julie glæder sig, i den sammenhæng, meget over dynens varmeegenskaber; vi må se, om den glæde også er vedvarende i takt med, at junior udvider boligen.

Selvom testholdet er miljøbevidst og tilnærmelsesvist økologisk certificeret, er der ingen indførte hippie- eller hipstertilstande (og Thy-lejren ligger ikke i Midtjylland, hvor vi kommer fra). Vi vil blot gerne passe på dyr, miljø, os selv og andre mennesker. Det er i øvrigt vist ved at komme på mode, hvilket jo er fantastisk. Dvs. ikke så voldsomt politisk set, men det følger forhåbentligt med før eller siden, når intet andet kan betale sig.

I den følgende tid kan I følge vores eventyr og mange erfaringer med vores nye Merino ulddyne.

Kontakt os
close slider