“Soveværelsestemperaturkompromis”

4.kapitel i dyne-eventyret: “Soveværelsestemperaturkompromis”

Med indlæggets længste sammensatte navneord lægger jeg ud med hjemmets største og oftest tilbagevendende soveudfordring, som har været at forene ønsket om mødet mellem varme og kulde uden kropslig kondens som resultat; mens Julie, der holder meget af væksthusene i Botanisk have, foretrækker et, i mine øjne, tropisk soveværelse, ynder jeg at kravle under dynen, alt imens ånden bliver tågegjort i den kolde vinterluft.
Hvordan klarer ulddynen dén udfordring? I de koldeste vindermåneder har Julie måtte supplere med en varmedunk – også pga. Juniors udvidelse af sin indre bolig; graviditeten sætter ekstra krav til varme i særligt lænden.

Ved uldens hjælp suger jeg dog den friske vinterluft til mig, og Julie holder fint på varmen uden at blive blå på de ydre, bevægelige legemsdele. Det fungerer faktisk så perfekt, at jeg har glemt, hvor svært det var at finde et temperaturkompromis, inden vi fik ulddynen. En stor succes for det lille hjems nattesøvn. Dynens bredde på 200cm er i øvrigt fantastisk, da tyngde og fasthed er perfekt til at støtte mave, knæ og barm for vordende mødre.

Ekstremtest i hverdagsperspektiv

I vintermånederne har soveværelsestemperaturen ligget på mellem 12 og 18 grader, hvor Julie nok ville foretrækker 20-21 graders stuetemperatur, men da hun så tog på tur med nogle veninder under en kold vinterperiode, besluttede jeg at udfordre dynen og invitere Kong Vinter indenfor til en ekstremtest i hverdagsperspektiv.

Under fuldt åbne vinduer, i 6 minusgraders vinterkulde – iført intet andet end en tynd uldhue og dernæst indhyllet i ulddynen – var scenen for eksperimentet sat.

Trods den halvkomiske påklædning, var resultatet mere end fornuftigt: Ingen frosne tæer, fingre, næse, eller andre, udsatte ekstremiteter for den sags skyld! Dynen holdt mig varm uden problemer, og igen må en konstant temperatur fremhæves; jeg sov igennem i den iskolde vinterluft. Eneste minus var at skulle ud ad sengen om morgenen kun iført en tynd hue; dynen er alligevel ikke skabt til at være morgenkåbe, selvom den med lidt god vilje kan bugseres afsted.

Det er i øvrigt hermed afgjort, at alle hjemløse bør foræres en ulddyne fra Cocoon Company til de kolde vinternætter.

Kontakt os
close slider