Cocoon Peaceful Silk er den første humane serie af silkedyner i verden, og den eneste af sin slags. Silkedynerne er unikke, idet dynerne er produceret med 100% økologisk Mulberry Peace Silk. En silke som ikke fremstilles på den traditionelle metode, hvor silkelarverne dræbes for at udvinde silken. En Cocoon silke dobbeltdyne er velegnet til dig der ønsker en temperaturregulerende helårs dobbeltdyne, lavet i ren økologisk Mulberry silke.
En silkedyne er velegnet til dig der ønsker en allergivenlig dyne med fantastisk åndbarhed og gode temperatur-regulerende egenskaber. Silkefiberens hule struktur er det som giver silken dens unikke absorberingsevne, og gør at fugten lettere kan transporteres gennem fiberen. Dette giver dynen en fantastisk åndbarhed og sikrer et tørt og behageligt sovemiljø gennem hele natten. Da husstøvmider og skimmelsvamp ikke trives i disse miljøer, anbefales silkedyner ofte til allergikere og astmatikere.
Silkedyner er en tyndere dyne, idet silkefibrene er utrolig tynde og ligger meget tætte i kartningen. Mange tror derfor fejlagtigt at en silkedyne kun kan bruges som sommerdyne. En silkedyne kan dog bruges hele året rundt, grundet fiberens hule fiberstruktur. Den hule struktur gør at silkefiberen responderer hurtigt på skiftende temperaturer i sovemiljøet, og skaber en termoregulerende effekt omkring kroppen. Det gør, at ligegyldigt om man har tendens til at fryse eller have det for varmt, så vil en silkedyne altid tilpasse sig kroppens behov.
Den sørgelige sandhed er desværre at langt de fleste af os enten ikke ønsker at forstå, eller er ligeglade med, hvordan konventionel silke produceres. Resultatet er at hundrede af millioner, måske endda milliarder af silkelarver dræbes, hvert år, før de kan blive til en silkesommerfugl. Alt sammen, fordi vi som forbrugere efterspørger produkter produceret med silke, uden at tænke mere over konsekvenserne.
Det skal du vide når du vælger en Cocoon dyne Alle vores dyner er helårsdyner, og dynerne kan derfor både bruges sommer og vinter. Alligevel har vi inddelt dynerne i varmeklasserne sval, lun og varm. Det er her vigtigt at pointere, at du ikke helt kan sammenligne en varm Amazing Maize eller Heavy Merino Wool dyne med en varm traditionel fjer eller dundyne. En varm fjer- eller dundyne er meget isolerende, hvorimod en dyne med uld eller majs er langt mere temperaturregulerende fremfor isolerende.
Reguleringsevne versus isoleringsevne En dynes bæreevne og isoleringsevne beskrives oftest som de to vigtigste parametre, når man skal bedømme kvaliteten på en traditionel fjer- eller dundyne. Bæreevne er et udtryk, der kun kan bruges om fjer- og dundyner, og som beskriver mængden af stillestående luft i en dynes fyld. En høj bæreevne er oftest det, man forbinder med en dejlig let og fyldig dyne. Bæreevne er dog også et udtryk for, hvor god dynen er til at isolere kroppen. En høj bæreevne og god isoleringsevne er derfor dejlig, når vi fryser og gerne vil have, at dynen holder på varmen og holder kulden ude.
Problemet med en god isoleringsevne er dog, at dynen vil blive ved med at holde på varmen, selv efter du ikke længere fryser, og du kan derfor have svært ved at komme af med den overskydende varme gennem natten. Når din krop ikke kan komme af med varmen, prøver den at køle sig ned ved at svede. Når du sveder eller har det for varmt under dynen, er det derfor et tegn på, at din dyne er for isolerende i forhold til dit sovemiljø. Vi synes derfor, at det er vigtigt at vælge en dyne, der har en bedre reguleringsevne end isoleringsevne, så den overskydende varme og fugt i stedet ledes væk fra din krop, når den har brug for det.
Dundyne versus kapokdyne Når du vælger en kapokdyne fremfor en traditionel fjer- eller dundyne, vil du opleve, at kapokdynen er langt bedre til at tilpasse sig din kernetemperatur end dundynen. Grundet til det er, at kapokdynen har en bedre reguleringsevne end isoleringsevne. Kapokfiberen er utrolig åndbar og fantastisk til at regulere varme og transportere fugten væk fra kroppen. En fjer- eller dundyne bliver hurtigt fugtig, når du sveder, da fjer og dun optager fugt. Det gør en kapokdyne ikke, da et vokslag omkring fiberen gør kapokdynen vandafvisende, således at kapokdynen ikke vil føles fugtig at sove med.
Men hvilken dyne er så den bedste? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål! Det afhænger i høj grad af dine præferencer, dit sovemiljø, og hvor god din krop er til at regulere din kernetemperatur. Kroppen har en kernetemperatur på 37 grader, som den altid vil forsøge at bevare ved at regulere din temperatur. Derfor fryser du, når det bliver koldt, og du sveder, når det bliver for varmt. Vores mål med ovenstående dyneguide er at finde en dyne til dig, som du hverken sveder eller fryser i.
For at finde ud af hvilken dyne det er, er der to vigtige parametre at tage højde for. Det første parameter er rumtemperaturen i det værelse, du sover i, og det andet parameter er din egen evne til at regulere kroppens kernetemperatur. Afhængig af disse to parametre skal du vælge en sval, lun eller varm dyne. Hvis du eksempelvis har nemt ved at holde varmen og samtidig sover i et værelse ved stuetemperatur, skal du vælge en sval dyne, som kan være en kapokdyne eller en merinould light dyne.
GLS levering til pakkeshop: 49,00 DKK Ved levering til pakkeshop er der fri fragt ved køb over 450,00 DKK GLS indleverer pakken i en GLS PakkeShop eller et GLS depot. Modtager får information herom via de af kunden oplyste kontaktoplysninger. Husk at GLS returnerer pakken til afsender efter 7 kalenderdage. GLS forbeholder sig retten til at levere til en anden PakkeShop end den af kunden valgte.
GLS hjemmelevering: 79,00 DKK Hvis GLS ikke træffer nogen på modtageradressen, indleverer GLS pakken i en GLS PakkeShop eller et GLS depot. Modtager får information herom. Husk at GLS returnerer pakken til afsender efter 7 kalenderdage.
GLS erhvervslevering: 59,00 DKK Pakken leveres på erhvervsadressen mellem 8:00 og 16:00. Træffer GLS ikke nogen på modtageradressen, genudkøres pakken den efterfølgende hverdag, hvorefter pakken afleveres til nærmeste pakkeshop. Afhentes pakken ikke inden 7 kalenderdage, returnerer GLS pakken til afsender.
Læs nærmere om vores leveringsbetingelser.
Returnering Skulle du mod forventning ønske at returnere dit køb, tilbyder vi en problemfri returproces. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din ordre. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af din ordre til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal, for at gøre brug af din fortrydelsesret sende en mail til shop@cocooncompany.dk, hvori du giver udtrykkelig besked om, at du ønsker at fortryde købet, eller dele af købet. Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur til os. Vær opmærksom på, at produkter skal returneres i original stand og emballage for at være berettiget til fuld refusion.
Læs om ombytning og retur.
Mandag: Åben efter aftale Tir-Fredag 11.00 - 18.00Lørdag 11.00 - 16.00Søndag: LukketOBS: Lukket 8-9 maj