Historien om Cocoon Company
Idéen bag familievirksomheden Cocoon Company startede i 2011 med et ønske om at skabe en grønnere verden ved at udvikle 100% naturlige og allergivenlige produkter med fokus på økologiske og naturlige materialer og et godt sovemiljø.
Historien om Cocoon Company startede dog længe før år 2011. Nærmere specifikt helt tilbage fra da vores yngste søn, Phillip, var lille. Som mange andre børn, var Phillip et varmt barn, og han vågnede ofte flere gange om natten varm og fugtig. Vi prøvede alle de traditionelle soveprodukter, som dun, fjer og skum, men lige lidt hjalp det. I vores søgen efter alternative materialer faldt vi over naturfiberen kapok, som er fantastisk til at regulere varme og fugt. Det er igennem udviklingen af disse kapokprodukter, at vi fandt løsningen for vores søn, men også ønsket om at skabe de bedste og mest naturlige soveprodukter for andre, så også de kunne opnå en perfekt nattesøvn.
Siden da er vores sortiment vokset med flere kapokprodukter, en uldserie, produkter med majsfiber og nu også en vaskeserie. Vi arbejder løbende på at udvikle de bedste og mest naturlige produkter til gavn for både naturen og vores kunder.
Vi håber, at du får stor glæde af dit økologiske Cocoon produkt.
De bedste hilsner Martin, Torben, Phillip & Jane


Navnet Cocoon stammer fra tanken om en lille grøn og miljøbevidst virksomhed der, som en puppe, udvikler sig til en grøn og sommerfugl. En sommerfugl der er din garanti for et naturligt, allergivenligt, kemifrit og økologisk soveprodukt!