Filter

BABYMADRASSER

Her finder du alle vores madrasser til baby. Det er vigtigt at spædbørn og småbørn sover på en fast madras, da det forebygger vuggedød. Derfor er alle babymadrasser fra Cocoon Company lavet i den anbefalede fasthed til små børn. Du kan vælge vores madrasser til tremmesenge i både kapok og naturlatex. Begge materialer er økologiske og allergivenlige for dit barn at sove på.

DU SKAL VÆLGE EN COCOON COMPANY BABYMADRAS FORDI DEN ER:

  • Kemifri
  • Åndbar
  • Økologisk
  • Allergivenlig
  • Fri for afgassende kemikalier
Læs mere

HVILKEN MADRAS SKAL MAN VÆLGE TIL BABY?

Efterhånden som den gravide mave vokser, er der naturligt en del spørgsmål, der melder sig om, hvad du skal overveje, når du skal købe en babymadras til dit kommende barn. Du tjekker formentlig nettet igennem for artikler om ”Babymadras – bedst i test” og læser dem nysgerrigt for at give dit barn den bedste start på livet. Vi har udgivet et skriv på vores blog omkring hvilke overvejelser du skal gøre, når du vælger babymadras. Læs hele vores Babymadras guide.

Kort fortalt, så skal du vælge en babymadras i kemifrie og allergivenlige materialer til dit barn. Hold øje med hvilke materialer madrassen er fyldt med og hvad den er betrukket med. Åndbarhed i materialerne er altafgørende for dit lille barns søvn. Hvis du køber en madras i kunstige og syntetiske materialer, så kan kroppen ikke ånde på materialet og dit barns søvn vil blive forstyrret af varme og sved.

Materialerne i Cocoon’s babymadrasser er alle sammen økologiske, kemifrie og allergivenlige. Derudover vægter vi åndbarhed utrolig højt. Vores naturmaterialer er fra naturens side skabt til at ventilere og det kommer virkelig dit barns søvn til gode.

Babymadrassen skal støtte din baby, når han/hun sover, så den lille krop ligger komfortabelt og trygt, for dermed at få den bedste og mest uforstyrrede søvn.

Og sidst men ikke mindst, så skal du naturligvis vælge en babymadras i den størrelse, som passer til jeres babyseng eller tremmeseng.

 

STØRRELSE PÅ BABYMADRAS

Særligt populær er vores kapok babymadras 60x120 cm og naturlatex babymadras 60x120 cm som passer til de fleste standard tremmesenge på markedet. Men derudover har vi også vores skønne babymadrasser som passer til Sebra senge, Leander, Stokke og Oliver Wood babyseng.

Når du køber en babymadras, er det vigtigt at madrassen har samme mål og størrelse som babysengen. Madrassen skal gå helt ud til sengens kanter, så der ikke kommer en revne hvor barnet kan rulle ned i og blive klemt fast.

 

HVOR TYK SKAL EN BABYMADRAS VÆRE?

Det næste spørgsmål, der melder sig, er så hvor tyk madrassen til din baby skal være. Sundhedsstyrelsen anbefaler at en babymadras er minimum 5 cm tyk og er med et fast fyld. En babymadras må ikke være blød. Så selvom din Cocoon babymadras måske føles lidt fast, lige når du modtager den, så er det altså helt som det skal være. Vi følger nemlig til fulde de anbefalinger der gives på området, så du trygt kan vælge en Cocoon babymadras til dit barn.

Du kan med fordel anvende en af vores kemifrie og åndbare kapok rullemadrasser ovenpå babymadrassen. Det skaber lidt ekstra komfort til barnet, samtidig med at den er med til at beskytte babymadrassen under barnet. 

 

KAN EN BABYMADRAS VASKES?

Nu begynder de praktiske spørgsmål at melde sig, for hverdagen med det lille barn i huset medfører jo en masse ekstra gøremål i løbet af dagen. Så det er vigtigt, at de produkter du vælger til dit barn er praktiske og hygiejniske.

Du kan ikke vaske din babymadras fra Cocoon i vaskemaskinen. Men det er til gengæld heller ikke nødvendigt, da den heldigvis ikke indeholder nogen former for kemikalier. Så hvor du med andre madrasser er nødt til at vaske betrækket før brug pga. restkemikalier, kan du være helt tryg ved vores babymadrasser. De har aldrig været i nærheden af pesticider, sprøjtegifte, syntetiske stoffer eller lignende. Hos Cocoon får du den rene vare – intet andet.

I perioder hvor der er risiko for uheld i babysengen, enten fra bleen eller gylp og savl, vil vi anbefale at du anvender vores åndbare baby vådliggerlagner. De kan nemt vaskes i vaskemaskinen på op til 60 grader, så babysengen enkelt og hurtigt kan tages i brug igen.

 

KAN MAN GENBRUGE MADRAS TIL BABY?

Det kan ikke anbefales, at du genbruger babymadrassen fra første barn til det næste, eller bruger den madras som måske fulgte med, da du købte en brugt babyseng. Selvom det i bæredygtighedens tegn selvfølgelig er fantastisk når ting kan gå i arv eller leve videre hos andre, så er det ikke smart med netop babymadrassen.

Det er nemlig sådan, at der i en gammel madras kan gemme sig en masse husstøvmider og andre allergener fra det tidligere hjem. Samtidig vil enhver madras forme sig efter det barn som har sovet på den og dermed passe til det specifikke barn – lidt ligesom med fodtøj. Derfor går der en del af komforten ved at lade dit barn sove på en brugt madras.

Så konklusionen er klar: Køb en ny madras til hvert barn du får.

 

SKAB ET SUNDT INDEKLIMA OMKRING DIT BARNS SØVN

Er der noget vi forældre gerne vil, så er det at give vores små poder den bedste start på livet. Det indebærer i høj grad, at vi ikke udsætter børnene for unødig kemi og allergifremkaldende stoffer. Vores børn tilbringer en stor del af deres første år på at sove. Derfor er det også væsentligt at kigge på, hvilke kemikalier dit barn omgiver sig med i søvnen og at vi forsøger at mindske forbruget af kemikalieholdige produkter til børn, især omkring barnets seng.

Vi vil anbefale at du følger disse råd for at skabe et sundt sovemiljø til dit barn:

  • Vælg kemifrie materialer
  • Luft ud i barnets soverum hver dag
  • Vask jævnligt sengetøj, lagen og rullemadras
  • Vend madrassen hver gang du skifter sengetøj
  • Hæng dyne, pude og madras udenfor til luftning med jævne mellemrum

 

Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie madrasser til hele familien. 

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige dyne til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.