Vores tilgang til ansvar og ressourcer

Vores tilgang til ansvar og ressourcer

Vi tager ansvar – hele vejen rundt

Ligesom vores produkter er skabt med fokus på kvalitet og hensyn til både mennesker og natur, driver vi også vores virksomhed ud fra de samme værdier – med omtanke i hvert eneste led. Vi træffer beslutninger, som vi mener tager større hensyn til mennesker og miljø. Det gælder alt fra produktion og transport til emballage og vores tilgang til returvarer. Vi forsøger hele tiden at gøre det lidt bedre, ikke fordi vi skal, men fordi vi synes, det er det rigtige at gøre.

Transport med tanke på udledninger

Vi forsøger at tænke os godt om, når det kommer til transport og placering af produktion. Vores varer bliver fragtet med skib direkte fra vores producenter i Indien til Aarhus. Det har vi valgt, fordi søfragt, efter vores vurdering, er blandt de mere skånsomme transportformer, når man sammenligner med transport på vej eller med tog. Ifølge MIT Climate Portal udleder vejtransport op til 100 gange mere CO₂ per ton-kilometer end skibstransport.

Men vi tænker også længere tilbage i forsyningskæden.
I stedet for at samle al vores produktion i ét land og importere råvarerne dertil, producerer vi så tæt på råvarens oprindelse som muligt. Det betyder f.eks., at produkter af indisk bomuld bliver forarbejdet i Indien, hvor bomulden også dyrkes. På den måde undgår vi at transportere store mængder råmaterialer unødigt rundt i verden, blot for at samle produktionen ét sted. Det reducerer transportbehovet og minimerer, efter vores vurdering, den samlede belastning fra transport.

Vi gør det også, fordi vi gerne vil støtte lokale virksomheder i de områder, hvor råvarerne kommer fra. Som familievirksomhed foretrækker vi ofte at samarbejde med andre mindre familieejede virksomheder frem for store internationale koncerner. Det giver os bedre mulighed for at være tættere på både produktionen og kvaliteten – og der er langt større gennemsigtighed i samarbejdet. Det gør os i stand til at arbejde mere hands-on og sikre, at både værdier og håndværk er i orden.

Vi tror på, at det er sund fornuft at holde produktion og råvarer tættere på hinanden – også selvom det nogle gange gør logistikken lidt mere kompleks for os. M for os er det indsatsen værd.

Emballage uden overforbrug

Hos Cocoon Company har vi valgt en helt bevidst tilgang til emballage, hvor vi hele tiden forsøger at minimere spild, overforbrug og unødvendige materialer.

Vi bruger udelukkende genbrugte papkasser til vores forsendelser. Det vil sige, at vi gennem en samarbejdspartner opkøber overskudskasser fra andre virksomheder, kasser, de ikke selv har fået brugt og som ellers ville være gået direkte til genanvendelse. Og selvom genanvendelse i sig selv er godt, så synes vi, det er endnu bedre, at kasserne får lov til at indgå i forsyningskæden bare én gang mere, inden de bliver pulped og omsmeltet.

Det betyder også, at vi ikke får produceret én eneste ny papkasse til vores egne produkter. Vi ser ingen grund til det – det her fungerer. Det kræver blot, at vi som virksomhed er fleksible og tilpasser vores pakning til de kasser, vi kan få.

Vi opfordrer derfor også dig som kunde: Når du har modtaget din pakke, så sørg for at papkassen kommer til genanvendelse – ikke i restaffaldet eller brændingen. Det er et lille skridt, men det gør en forskel.

Vi har skåret plastik væk og arbejder videre mod nul

De fleste af vores produkter sendes helt uden plastik omkring. Vi bruger bomuldsbånd og papir i stedet – og vi har gjort alt for at minimere mængden af plast i både emballering og forsendelse. Faktisk har vi siden 2013 reduceret vores plastikforbrug med mere end 80 %.

Vi er ikke helt i mål endnu – i visse tilfælde er det stadig nødvendigt at beskytte nogle produkter under fragt, fx mod fugt. Men vi har taget et aktivt valg: Når vi bruger plast, så bruger vi plastik i en kvalitet, der rent faktisk kan genanvendes og ikke så tynd eller blandet, at den automatisk går til brænding.

Det lyder måske som små ting. Men som producent og afsender kræver det planlægning, investering og omstilling i både arbejdsprocesser og materialevalg. Vi tager det alvorligt og vi arbejder videre mod målet: En forsendelse uden plast og med et CO₂-aftryk, vi kan stå ved.

 

Reducer Spild: En ekstra chance til gode produkter

Vi vil gerne mindske mængden af produkter, der bliver kasseret. Derfor har vi en særlig sektion – Reducer Spild – hvor vi sælger produkter, der f.eks. har små skønhedsfejl eller har været brugt til udstilling. Produkterne fejler ikke noget, og vi synes ikke, de skal gå til spilde, bare fordi de ikke er 100 % perfekte.

Derfor tilbyder vi ikke 100-nætters prøvetid

Flere virksomheder tilbyder 30, 60 eller 100 nætters prøvetid – ofte med fuld returret. Det lyder umiddelbart som en god service, men vi har valgt ikke at gå den vej. Hvorfor? Fordi vi mener, at det i mange tilfælde har en høj pris for både ressourcer og miljø.

Gennem vores mange års erfaring i branchen har vi set med egne øjne, hvordan returvarer i stor stil bliver håndteret. Hos mange virksomheder bliver produkter, som kunder sender retur – også selvom de intet fejler – bare smidt direkte i store containere bag lageret. Det sker, fordi det er for dyrt, for besværligt eller for uhygiejnisk at gensælge dem. Og det sker i stor skala.

Ifølge både BBC Earth og CleanHub bliver mange returnerede varer i praksis kasseret og destrueret. Ét estimat viser, at op mod 9,5 milliarder pund returnerede varer hvert år ender i affaldet (BBC, CleanHub).

Man sælger altså ideen om "fri retur" som en god service, men uden at nævne konsekvenserne. Det synes vi er forkert. Når man tillader retur i den skala, flytter man reelt regningen – enten over på miljøet eller tilbage til forbrugeren i form af højere priser.

Vi opfordrer i stedet til, at man som kunde træffer et velovervejet valg. Læs op på produktet, mærk på det i butik eller showroom, spørg ind – og køb det, når du er klar. Det er måske en lidt gammeldags tilgang, men vi mener, at det er en mere ærlig og ansvarlig måde at handle på.

Ingen salgsgas – kun ærlige priser

Hos Cocoon Company arbejder vi med gennemskuelige priser og ægte rabatter – og det hænger tæt sammen med vores måde at drive forretning på og det ansvar, vi mener virksomheder bør tage.

Vi ser det ofte i branchen: Priser, der pustes kunstigt op, for at kunne tilbyde store rabatter, som 60%, 70% og 100-nætters risikofri prøvetid. Men reelt bliver det hele bygget ind i produktets pris – og det, man som kunde tror, er et godt tilbud, dækker i virkeligheden over spild, returforsendelser og tab, som bliver fordelt ud på alle kunder.

Vi har set, hvordan produkter i stor stil bliver smidt ud efter returnering – og vi ønsker ikke at være en del af den cyklus. For os handler det om at undgå unødig produktion, unødvendig transport og unødigt spild. Derfor laver vi kun kampagner med realistiske rabatter, typisk 20–25 %, hvor vi selv afgiver lidt fortjeneste, men stadig holder fast i værdien af produktet og i en ansvarlig forretningspraksis.

Når vi holder vores priser ærlige og stabile, kan vi samtidig producere i et tempo, hvor vi ikke overproducerer og ikke opbygger store lagre, der skal afhændes med store rabatter eller destrueres.

Det er måske ikke den mest "kommercielle" strategi – men det er den, der passer bedst til vores tilgang: At gøre tingene ordentligt, med omtanke og uden at belaste mere end nødvendigt.

 

Vi tror på fælles ansvar

Vi mener, at virksomheder har et ansvar for at træffe beslutninger med omtanke. Men vi tror også på, at forbrugeren spiller en vigtig rolle. Når du vælger med omtanke, og ikke i hastværk, er du med til at reducere ressourceforbruget og støtte en mere balanceret tilgang til forbrug. Det er måske lidt gammeldags. Men det er sådan, vi arbejder og sådan vi ønsker at fortsætte.

 

Blog kommentarer
Kommenter på indlægget