ORGANIC LAUNDRY

En naturlig vaskeserie

Cocoon Organic Laundry er en serie af naturlige vaskeprodukter til krop og hjem, som er skabt med ønsket om at producere så naturlige og økologiske vaskeprodukter som muligt, og herved gøre en forskel for vores miljø. Moderne vaske- og skyllemiddel er fyldt med skadelige kemikalier for både dig og naturen. Eksempelvis som med kemikaliet tensid, der er til stor belastning for miljøet, da kemikaliet ikke kan udskilles fra vaskemaskinens skyllevand. Når du handler naturlige vaskeprodukter, undgår du derfor ikke kun at få kemikalier i dit tøj men også i naturen. 

Serien er udviklet på baggrund af de mange forespørgsler, vi har fået fra både forhandlere og slutbrugere, som ønsker kemifrie og naturlige vaskeprodukter til deres Cocoon soveprodukter. Ligesom dem synes vi også, at det ville være ærgerligt at vaske sit allergivenlige og økologiske produkt i et vaskemiddel fyldt med allergifremkaldende kemikalier. Vores Organic Laundry serie består af produkter, som udelukkende er fremstillet af naturens bedste råvarer. Se vores sortiment her.

Organic Laundry
Naturlige sæbebær til vasketøjet

INDIANSK SÆBE

Sæbebærrene er frugterne fra træet med det latinske navn Sapindus Mukorossi. Navnet Sapindus stammer oprindeligt fra det latinske ord Sapo, der betyder sæbe, og det indiske ord Indus, der betyder Indiansk. I dag gror sæbebærtræet vildt i de tropiske regioner i både det centrale Amerika og sydlige Asien. Vores sæbebær vokser vildt i de subtropiske egne for foden af Himalaya bjergene i det nordlige Indien. Vi bruger disse sæbebær, da de er af bedste kvalitet.

Sæbebær er et økologisk, vegansk, allergivenligt og 100% naturligt vaskemiddel, der kan bruges til alt fra tøjvask, opvask, rengøring til shampoo, håndvask og barberskum – og er naturligvis biologisk nedbrydelig. Bærene er både utrolig effektive og samtidig enormt skånsomme. Med sæbebær kan du være sikker på at dit vasketøj bliver friskt og rent, og mildheden i sæben vil sørge for at bevare farverne og strukturen i dit tøj i længere tid.

Sæbebærrene kan bruges til alle metervarer, heriblandt metervarer som silke, uld og kapok. Så leder du efter et naturligt, miljøvenligt og samtidigt billigt vaskemiddel – så er sæbebærrene lige det du har ventet på.

Vores poser med sæbebær findes i tre størrelser;

  • 250g som giver ca. 90 vaske
  • 500g som giver ca. 180 vaske
  • 1000g som giver ca. 360 vaske

EN BÆREDYGTIG PRODUKTION

Sæbebærtræet blomstrer med sine små hvide blomster gennem sommeren og sætter sine frugter i sensommeren juli-august. Sæbebærrene, som bliver modne i novenmber-december måned, er små gul-brunlige runde frugter. Frugtens kerne er en stor sort kerne, der beskytter sæbebærrets frø.

Gennem vintermånederne bliver sæbebærrene modne og falder til jorden, hvor de indsamles og tørres færdige under åben himmel af solen. Bærrenes sæbeholdige frugtkød, som nu er blevet en hård skal omkring kernen, skilles herefter fra den sorte kerne og finsorteres inden de pakkes klar til brug.

Produktionen af sæbebær er indbegrebet af bæredygtighed. Sæbebærrene kan høstes fra træerne i optil 90 år, og hvert træ giver i omegnen af 35 kilo pr. år. Sæbebær træerne er derfor med til at redde meget af den nepalesiske skov, da træerne er med til at give den omkringboende befolkning en indtægt, og derved fredes jorden ofte til at dyrke og bibeholde træerne. Dyrkningen af sæbebær træerne er også utrolig godt for jorden, da træerne ikke udtømmer jorden for dets næringsstoffer, men tværtimod beskytter jorden mod ørkendannelse og gøder jorden med sine nedfaldne frugter.

Velduftende vasketøj med æteriske olier

VELDUFTENE VASKETØJ

Vores æteriske essentielle olier er rene økologiske olier, der kan tilsættes vasketøjet under vask eller tørringen. Olierne er et glimrende alternativ til skyllemiddel, som er fyldt med miljøbelastende stoffer, der er til skade for miljø. Vores olier udvindes naturligt gennem enten koldpresning eller vanddestillering af blomster, frugter, skal eller andre plantedele. Du kan derfor være sikker på at vores olier er 100% naturlige, og ikke indeholder nogen syntetiske eller naturidentiske tilsætningsstoffer. Olierne er derfor koncentrater af plantens naturlige olie, og betegnes æteriske olier. Æteriske olier er flygtige olier, der let fordamper når de kommer i kontakt med luften. Derfor vil det ikke være en kraftig duft, men i stedet en meget mere sval duft der sidder tilbage i tøjet.

Vi elsker alle velduftende vasketøj, også os grønne nørder hos Cocoon Company, og derfor synes vi, at vores olier er et must sammen med vores sæbebær. Sæbebærrene afgiver ingen duft til vasketøjet, så vi har arbejdet hårdt på at finde de bedste og mest milde naturlige olier til vasketøjet. Vi har netop lanceret en ny serie, hvor du finder markedets mildeste økologiske olier.

Vi tilbyder vores økologiske olier i duftene lavendel, palmerosa og patchouli.

Uldbolde til tørretumbler

ULD TØRREBOLDE REDUCER DIN TØRRETID
MED OP TIL 25%

Vores uldbolde er naturlige tørrebolde til tørretumbleren, der ved hjælp af uldens stærke fugtabsorberende egenskaber reducerer tørretiden af vasketøjet i tørretumbleren. Ligesom almindelige tørrebolde bevæger uldboldene sig rundt i tørretumbleren, hvor de sørger for at løfte og adskille vasketøjet. Varmen har derved bedre mulighed for at cirkulere rundt mere effektivt under tørringen, og tørretumbleren har lettere ved at opsuge den fordampende fugt fra tøjet. Dermed forkortes tørretiden af vasketøjet betragteligt. Samtidig vil uldens fugtabsorberende egenskaber gøre at uldboldene også absorberer fugt fra vasketøjet gennem tørringen. Ved at bruge uldbolde til tørring af vasketøj kan du dermed reducere tørretiden med op til 25%, hvilket svarer til mellem 10-30 minutters tørretid, og du sparer derved også miljøet for en masse unødig CO2. Uldbolde vil samtidig reducere ophobningen af statisk elektricitet i vasketøjet og kan derfor med fordel bruges til mange forskellige typer metervarer, som tåler tørretumbler.

Vores uldbolde fås i poser af 4 og 6 stk, hvor halvdelen vil være med lyse bolde og den anden halvdel vil være med mørke bolde. De lyse bolde er selvfølgelig til lyst tøj og de mørke til mørkt tøj.

ET BÆREDYGTIGT OG NATURLIGT ALTERNATIV TIL SKYLLEMIDDEL

Uldboldene fungerer dog som mere end blot tørrebolde. Da uldboldene konstant er i kontakt med vasketøjet under tørring, hjælper uldboldene også med at blødgøre tøjet. Uldboldenes masserende påvirkning på vasketøjet gemme tørringen vil gøre at vasketøjet føles blødt og luftigt når det kommer ud af tørretumbleren. Du skåner dermed også miljøet for de mange miljøskadelige kemikalier, der findes i moderne skyllemidler. Bruger man samtidig økologiske sæbebær i stedet for almindeligt vaskemiddel, vil man opleve en yderligere blødhed i vasketøjet, da sæbebærrene er naturligt blødgørende. Sæbebær tilfører dog ikke duft til vasketøjet, så hvis du ønsker dette, anbefaler vi, at du tilføjer en af vores essentielle olier til vores uldtørrebolde. Vi synes, at det er den perfekte løsning til at undgå brug af miljøskadeligt skyllemiddel.

Naturlig pletfjerner

DET ER REN MAGI!

Cocoon pletfjerner blok er et 100% vegansk naturprodukt, der både ekstrem effektiv men samtidig skånsom mod dit tøj og mod miljøet. Pletfjerneren er lavet af 100% naturlige olier og mineraler, og er selvfølgelig 100% naturlig nedbrydelig. Pletfjerner blokken indeholder saponificeret kokosolie, rapsolie, vegetabilsk soyaolie og Litseaolie. Det er Litseaolien, der giver pletfjerneren dens fantastiske duft af friske citrusfrugter. Litseaolie er naturlig antiseptisk og antibakteriel, helt uden at være skadelig for hverken mennesker eller miljø. Pletfjerneren indeholder også det naturlige mineral boraks, der er et utroligt effektivt rengøringsmiddel til at fjerne snavs og pletter. Boraks er naturligt insektafvisende og desinficerende, og er fantastisk til at fjerne lugt i metervarer. Med 100% naturlige og miljøvenlige ingredienser, kan du derfor være helt sikker på at du køber et skånsomt naturprodukt, der hverken skader dit vasketøj eller naturen. Det er ren magi – vegansk magi.

Natursvampe

GÅ GLAD I BAD, SYNG JUBIDUÆ

Natursvampe lever på bunden af havet, og findes i mange forskellige former, farver og størrelser. Vores natursvampe komme fra Middelhavet, da disse svampe betragtes som verdens bedste og fineste svampe. Her lever de i en koldere hav, som gør svampene mere slidstærke. Svampene vokser på 10-18 mesters dybde, og bliver høstet af fiskere, som dykker ned og henter en lille del af svampen. Roden får lov at blive, så svampen kan vokse videre på bunden af havet. 

En natursvamp indeholder fantastisk mange kanaler, som gør at svampen kan optage en masse vand og sæbe. Svampens struktur med kanaler, gør også svampen utrolig let at rengøre. En almindelig skum- eller plastiksvamp med lukkede plastbobler, er svær at rengøre og mange bakterier samlet sig let. Det er ikke et problem med en natursvamp, og den er derfor utrolig hygiejnisk som vaskesvamp, og anbefales derfor både til dem med allergi eller følsom hud.

En natursvampens er utrolig mild mod huden og sørger for at bevare hudens egen fugtighedsgivende olier. Svampens store porer gør svampen i stand til at rense huden i dybden på en blød og naturlig måde, og hjælper med at vedligeholde en sund blodcirkulationen i huden i ansigt og på kroppen. En natursvamp er foruden at være 100% økologisk og allergivenlig også utrolig slidstærk, og kan have en lang levetid, hvis man passer på den.

VARIANTER

Vi har tre forskellige varianter af natursvampe;

  • Vores honeycomb natursvamp har desværre ikke meget med honning at gøre. Svampene kaldes Honeycomb (bi tavle) på grund af svampens mange kanaler, der godt kunne ligne en bi tavle. En honeycomb natursvamp anses for at være en af de lækreste og blødeste natursvampe i verden, da dens mange store kanaler gør svampen utrolig blød.
  • Honeycomb Wool. Denne natursvamp er større end den almindelige Honeycomb svamp og er det perfekte valg til kroppen. Svampen har fået sit navn Wool, fordi den ligner en uldtot.
  • Svampen har navnet silkesvamp på grund af svampens utrolig små og meget fine porer, som gør svampen uimodståelig blød. Dette gør svampen utrolig anvendelig som vaskesvamp til mindre børn eller ansigt. 

VEDLIGEHOLDELSE

En natursvamp er fra naturens side et meget slidstærkt produkt og kan, med den rette vedligeholdelse, holde mange år. Derfor har vi lavet en kort beskrivelse af de vigtigste ting som man skal være opmærksom på i vedligeholdelsen.

  • For det første er det vigtigt at vaske svampen grundigt med rent vand efter brug. Sørg for at alle sæberester er ude af svampen, hvis den er brugt sammen med sæbe. For mange sæberester kan langsomt gøre svampen blød og slimet, og derfor er det vigtigt at skylde den grundigt. Brug helst koldt eller lunkent vand til at rengøre svampen, da alt for varmt vand potentielt vil kunne skade svampen.
  • Dræn herefter svampen og lad den derefter tørre et tørt og luftigt sted, til svampen er helt tør. Vrid aldrig en natursvamp, da svampen kan tage skade af dette. Dræn i stedet svampen ved at klemme den hårdt.
  • Hvis svampen bruges dagligt, anbefales det at lade svampen ligge i en saltopløsning i 24 timer en gang ugentligt, for optimal vedligeholdelse. Saltopløsningen behøver blot 125 gram salt per liter vand. Gennemskyl herefter svampen med rent vand, dræn og lad tørre.
Håndlavet sæbebar med Manuka honning

100% NATURLIG SÆBEBAR MED MANUKA HONNING

Vores honningsæbe er fremstillet af 100% naturlige ingredienser, hvor vi specielt ønsker at fremhæve ingrediensen manuka honning. Denne unikke honning bliver produceret af bier, som høster nektaren fra manuka buskene, der findes i naturen på New Zealand. Manuka busken er en vildtvoksende buks, som findes over alt på New Zealand, men da den kun blomstre fire uger om året, er udbuddet af denne unikke honning væsentlig begrænset.

Manuka honningen er speciel på grund af dens høje indhold af Methylglyoxal (MGO), som har en helt unik antibakteriel effekt. Honningen har en række dokumenterede behandlende og helbredende egenskaber, som gør, at den bliver brugt på mange hospitaler, specielt også i Danmark. Vi er særlig glade for honningens antibakterielle, fugtbevarende og beroligende egenskaber, som er gavnlige i vores sæbebar.

Sæben er håndlavet og indeholder kun naturlig duft, hvor b.la. indholdet af honning er med til at give en dejlig blød og sød duft.

BÅDE TIL BØRN OG VOKSNE

Vi har valgt at lave to varianter. En med havre og en med citrongræs. Vores honningsæbe med havre er specielt velegnet til børn eller voksende med sensitiv hud, da denne sæbebar er ekstra skånsom. Havre indeholder saponin, som virker rensende og giver en dejlig skummende effekt til sæben. Hertil vil havren i sæbebaren give en dejlig let eksfolierende behandling og samtidig reducer kløe, hvis man skulle have problemer med det.

Vores honningsæbe med citrongræs er også unik, da olien fra citrongræsurten har nogle unikke egenskaber, som er fantastiske for huden. Citrongræs har en rensende effekt på huden, og er derfor rigtig effektiv til at fjerne svans og rense urenheder. Hertil har citrongræs en behagelig duft, som giver en afslappende følelse i kroppen.

SÅDAN BRUGER DU VASKESERIEN

SÆBEBÆR

Sæbebærret indeholder et organisk stof der hedder Saponin, som er et naturligt overfladeaktivt stof med en evne til effektivt at opløse og fjerne snavs fra overflader. Sæben frigives fra bærret når sæbebærrene blødgøres i vand. Modsat almindelige vaskemidler, som er hårdere ved tøjet, er det ikke nødvendigt at tilsætte skyllemiddel når man vasker med sæbebær. Saponinen i sæbebærret virker nemlig i sig selv naturligt blødgørende på tøjet. Sæbebærene er nemme at bruge i vaskemaskinen. Det eneste du skal gøre, er at putte nogle sæbebær i den medfølgende bomuldsvaskepose og ligge i vaskemaskinen sammen med det snavsede vasketøj.

Når du bruger sæbebær til tøjvask, anbefaler vi,

  • at du bruger 4 sæbebær til en lille vask med let snavset tøj
  • at du bruger 5-6 sæbebær til en almindelig svanset vask
  • at du bruger 6-8 sæbebær til en meget snavset tøjvask, og evt. tilføje to spiseskefulde soda krystaller for en mere effektiv rensning ved meget snavset tøj
  • at du bruger sæbebær til vask ved 30-60 grader, men ved korte vaske på 30 grader anbefaler vi, at du først ligger sæbebærrene i blød
  • at du kun genbruger sæbebærrene optil fire gange ved vask under 60 grader og en-to gange ved 60 grader
  • at du er opmærksom på at vores sæbebær er 100% naturlige og derfor ikke indeholder blegemiddel. Derfor vil dit hvide tøj ikke kunne holde den samme kridhvide farve, som hvis du bruger et kemikalie-baseret vaskemiddel. Vores trick er at anvende soda krystaller sammen med sæbebær til sit hvide vasketøj, for at opnå et mere hvidt resultat. 
  • at du er opmærksom på at tage vasketøjet ud umiddelbart efter endt vask, idet sæbebærrene kan sætte midlertidige pletter, hvis de ligger med vådt vasketøj for længe. 

ULDBOLDE

Når du bruger vores naturlige uldbolde, anbefaler vi,

  • at du ikke bør tørre store mængder af vasketøj på en gang, da uldboldene fungerer ved at adskille og separere vasketøjet for at fordele varmen bedre. Uldboldene vil derfor fungere bedst ved tørringer, hvor boldene har plads til at bevæge sig rundt blandt vasketøjet.
  • at du bruger 4-6 bolde ved tørring, afhængig af hvor meget tøj du skal tørre
  • at du lader uldboldene tørre efter brug

Herefter er det ganske let – læg blot boldene i tørretumbleren sammen med vasketøjet og voilà. Resten klarer uldboldene selv.

ESSENTIELLE OLIER

Når du omgås æteriske olier, skal du omgå dem med stor forsigtighed og bruge dem med omhu. Man må ikke anvende vores rene ufortyndet olier direkte på huden, da dette kan resultere i en allergisk reaktion. Derfor skal vores olier fortyndes inden brug.  Hvis man anvender rene ufortyndede æteriske olier direkte på huden kan man risikere at udvise symptomer på overfølsomhed. Vores olier er tiltænkt brug i vaskemaskine eller tørretumbler, hvor olien vil blive fortyndet eller delvist fordampe under tørring, og derfor er der ingen grund til at være bekymret for brug af vores olier.

Vi anbefaler, at du bruger vores essentielle olier på følgende måde:

  • tilføj et par dråber til din vaskepose med sæbebær.
  • du kan også fortynde olien 1:10 med vand og tilføje vaskemaskineskuffen til skyllemiddel. Vi anbefaler, at du bruger et par dråber, afhængig af hvor kraftigt du ønsker, at dit vasketøj skal dufte.
  • hvis tøjet skal tørres i tørretumbler, kan du tilføjet et par dråber til dine uldbolde. Lad dråberne sidde i 5-15 min inden du kommer dem i tørretumbleren sammen med vasketøjet.

PLETFJERNER

Fugtiggør metervaren og anvend den våde pletfjerner blok direkte på pletten indtil sæbeskummet er nået igennem metervaren, og der er dannet sæbeskum på begge sider af metervaren. Vent 10 minutter og vask herefter metervaren normalt. Vores naturlige pletfjerner blok virker fantastisk sammen med vores naturlige og skånsomme vaskemidler, sæbebær.

Ved svære pletter fx bærsaft eller ældre pletter, kan det være nødvendigt at anvende pletfjerneren mere end en gang og eventuelt prøve at vaske den i hånd. Lad eventuelt pletten ligge i blød med pletfjernerens skum. Pletfjerneren vil virke bedst ved brug af varmt vand, når den bruges til vask i hånden.

Ved pletter på polstring/tæpper, gnid da den våde pletfjerner blok på en let fugtig svamp til der skabes skum. Gnub herefter pletten efter behov, og lad eventuelt pletten ligge i blød. Brug herefter en ren let fugtig svamp til at fjerne overskydende sæbe, og lad tørre. For sværere pletter kan det være nødvendigt at bruge pletfjerneren to gange.