Dobbeltdyne 240x220

Dobbeltdyne 240x220

Kapok dobbeltdyne 240x220

Kapok dobbeltdyne 240x220

Cocoon Organic Kapok

DUV-240220


Her finder du vores Cocoon kapok dobbeltdyne i målet 240x220 cm. Kapok dobbeltdynen er perfekt til dig, der ønsker at dele dyne med din partner, men hvor I er meget forskellige i jeres behov til søvnmiljøet. Når dynen er så god til at regulere varme og fugt, som en kapok dyne er, så betyder det ikke noget, hvis den ene døjer med at have det for varmt, mens den anden døjer med at fryse. En kapok dobbeltdyne vil sørge for at regulere jer begge til jeres individuelle behov. 

Udfordringen er nok bare, at vores lækre kapokfyld giver dig en helt ny oplevelse af, hvor behagelig en nattesøvn kan være. Så om du ender med at være parat til, at dele denne lækre dobbeltdyne med andre, vil vi lade være op til dig.

Kapok består af 80% små hulrum og er derfor ekstrem åndbart, samtidig med at fiberen er vandafvisende. Det skaber de perfekte rammer for, at din kropstemperatur holdes jævn i løbet af natten, så du ikke længere vågner våd af sved. Kapok er en 100% økologisk og ubehandlet naturfiber, som vi fylder i et betræk af økologisk, GOTS certificeret bomuld. Der er ikke anvendt nogen former for kemikalier eller syntetiske stoffer under hverken dyrkning af råmaterialerne eller produktionen af dynen.

Behøver dobbeltdynen ikke være helt så stor?
Se vores kapok dobbeltdyne 200x220 cm.

Derfor skal du vælge en Cocoon kapok dobbeltdyne

  • Varmeregulerende og fugttransporterende
  • 100% økologisk og kemifri
  • Naturligt allergivenlig og fri for husstøvmider
  • Vegansk

Kapokdynen er allergivenlig, da husstøvmider, skimmel og bakterier ikke trives i det naturlige bitterstof der findes i kapok fibrene.

Læs mere om kapok dyner

Sådan føles en Cocoon kapok dobbeltdyne

Vi fylder ekstra meget kapokfyld i vores Cocoon kapokdyner, fordi vi af erfaring ved at fibrene falder lidt sammen og bliver blødere efter noget tids brug. Derfor vil din kapok dobbeltdyne føles lidt ekstra fast, lige når du modtager den og opnår først den perfekte tykkelse og blødhed efter noget tids brug. 

Med vores kapok dobbeltdyner ønsker vi, at give dig den nattesøvn du drømmer om. Vi har skabt en dyne, der giver dig de ultimativt bedste vilkår for, at få en god nattesøvn i kemifrie omgivelser.

Se andre dobbeltdyner i denne størrelse


2.599,00 DKK

Vis produkt
Udsolgt
Amazing Maize dobbeltdyne 240x220

Amazing Maize dobbeltdyne 240x220

Cocoon Amazing Maize

MDU-240221


Vores Amazing Maize dobbeltdyne er fyldt med vores revolutionerende majsfiber, som både er allergivenlig og vegansk. Dynen er fremstillet af 100% genanvendelige ressourcer og er ligeledes 100% naturlig nedbrydelig. Vores fiberdyne er betrukket med vores 100% økologiske certificeret bomuld, som er så tætvævet at husstøvmider ikke kan trænge igennem.

Vores revolutionerende produktserie Amazing Maize er vores veganske alternativ til dundyner og puder. Puder og dynerne er fyldt med 100% majsfiber, og har et vår af 100% økologisk certificeret bomuld. Majsfiberen har en lang og hul fiberstruktur, tilsvarende en uldfiber, hvilket giver majsfiberen dens unikke temperaturregulerende egenskaber. Majsfiberen er samtidig vandafvisende og sørger for at lede den overskydende varme og fugt igennem dynen i stedet for at absorbere den. Dynen vil derfor forblive tør og behagelige gennem hele natten.

Vores majsfiber er den første menneskeskabte fiber fremstillet af en 100% genanvendelige ressource. Majsfiberen er fremstillet af mælkesyre, der udvindes fra plantesukkeret i majsplantens stivelse under dets fermenteringsproces. Derfor indeholder majsfiberen kun naturligt nedbrydelige og genanvendelige råmaterialer, som enten kan genanvendes eller blive nedbrudt til organisk materiale. Majsfiberen er vores grønne modsvar til nutidens syntetiske og oliebaserede plastikfibre, som ikke kan nedbrydes naturligt og som heller ikke genanvendes nok, og derved er til last for kloden. Fremstillingen af majsfiberen kræver knap 70% færre fossile brændstoffer ved fremstilling end ved almindelige syntetiske fibre, og betegnes derfor som den første drivhus-neutrale fiber nogensinde skabt.


2.749,00 DKK

Vis produkt
Tilbud
Uld sommerdyne 240x220

Uld sommerdyne 240x220

Cocoon Merino Wool

WDS-240220


Sommer er en dejlig årstid, men for både både store og små kan de lune sommer nætter give en urolig søvn. Oplever du, at din helårsdyne er for varm? Så vil det helt sikkert være gavnligt for dig at udskifte din helårsdyne med en kølig sommerdyne.

Temperaturregulerende

Merinould er naturlig åndbar, og faktisk en af de mest åndbare materialer der findes. Merinould er nemlig en aktiv fiber, som reagerer på ændringer i kroppens temperatur. I varme omgivelser føles uld optil to gange køligere mod huden end syntetiske materialer.

Fugttransporterende

Når kroppen bliver varm leder merinoulden varmen væk ved at optage fugt fra kroppen og lade den fordampe igennem dets fibre. Merinould kan absorbere optil 35% fugt af sin egen vægt, uden at føles våd eller miste sine temperaturregulerende egenskaber. Dette er særlig gavnligt til de varme sommernætter, når kroppen afgiver fugt for at bibeholde sin kernetemperatur.

100% økologisk

Vi bruger hverken kemikalier eller syntetisk fremstillet materialer til at fremstille din sommerdyne med merinould. Sommerdynen har et vår af 100% økologisk certificeret bomuld. Vi bruger lange uldfibre, som bliver kartet for at skabe en let og luftig sommerdyne. Vi bruger kun 100% naturlig og ubehandlet merinould, hvilket både er gavnligt for miljøet, men også for dig, som får den bedste og mest naturlige sommerdyne.

Antibakteriel

Vi bruger 100% naturlig og ubehandlet merinould i vores sommerdyne. Det betyder, at vi ikke har vasket det naturlige indhold af lanolin ud af ulden. Det naturlige indhold af lanolin er blandt andet med til at skabe et antibakterielt miljø i merinoulden, som husstøvmider, bakterier og svamp ikke kan leve i.

Sommerdyne med dun eller merinould?

Der er flere studier, som viser, at både børn og voksne sover bedre med merinould vildt ikke?! Undersøgelser viser, at nyfødte børn sover roligere i merinould og er mindre tilbøjelige til at vågne og græde i løbet af natten. Men voksne har også stor glæde af at sove med merinould. Merinould har nemlig væsentlig bedre temperaturregulerende egenskaber, end andre materialer som dun, der ofte bruges til sommerdyner. Når du skal vælge en god sommerdyne, er det netop vigtigt at vælge en dyne, som er mere regulerende fremfor isolerende.

Som tidligere beskrevet er merinould en af de mest åndbare fibre der findes, og er fantastisk til at tilpasse sig dit barns krops temperatur. Når du vælger en sommerdyne med merinould fremfor en traditionel sommerdyne med fjer- eller dun, vil du opleve at sommerdynen med merinould er langt bedre til at tilpasse sig dit barns kernetemperatur end dundynen. Det er fordi, at en dundyne er mere isolerende fremfor regulerende. Når du får det varmt under dynen, vil du opleve at din dundyne bliver fugtig. En fjer- eller dundyne bliver nemlig hurtig fugtig når du sveder, da fjer og dun optager fugten. Det vil du ikke opleve med en sommerdyne med merinould. Merinoulden kan nemlig optage 35% fugt af sin egen vægt uden at føles fugtig.

Hvis du spørger os, så er merinould et undervurderet og overset fyld i dyner - og specielt sommerdyner. Er du stadig i tvivl? Så tøv ikke med at kontakte kundeservice for yderligere vejledning.


3.299,00 DKK

2.639,20 DKK

Vis produkt
Tilbud
Ulddyne 240x220

Ulddyne 240x220

Cocoon Merino Wool

WDU-240220


En god nattesøvn er essentiel for vores helbred, det ved de fleste. Vi synes derfor det er vigtigt, at du giver dig selv de bedste betingelser for at opnå en så behagelig og uafbrudt nattesøvn som muligt. En Cocoon ulddyne er en sval, åndbar og temperaturregulerende helårsdyne, der kan være med til at skabe de rigtige rammer for netop dette. Merinouldens lethed gør at dynen regulerer varmen omkring kroppen og transporterer den overskydende fugt og varme væk fra kroppen, således at du vil opleve en tempereret og tør nattesøvn.

Vores ulddyne er fyldt med 100% ubehandlet merinould og betrukket med et vår af certificeret økologisk bomuld.
Det som gør vores Cocoon merino ulddyne speciel:

  • Varmeregulerende & fugttransporterende
  • 100% økologiske og kemifrie materialer
  • Naturlig allergivenlig & husstøvmidefri
  • Unik kartning


Hvorfor vælge en ulddyne?

De fleste kan nikke genkendende til oplevelsen af at en fjer- eller dundyne bliver rigtig varm i løbet af natten. Man bliver så varm at man bliver nødt til at lette lidt på dynen i løbet af natten for at køle lidt af. Dette skyldes at fjer og dun begge er fantastisk gode til at isolere. Den gode isoleringsevne giver en rigtig dejlig følelse gennem de kolde måneder, hvor vi gerne vil holde så meget på varmen som muligt. Det er rigtig rart, lige indtil man har fået varmet dynen og madrassen op til kropstemperatur. Herefter har kroppen brug for at komme af med den overskydende varme og fugt fra kroppen. Det er her fjer og dun desværre ofte kommer lidt til kort.

Mange har den opfattelse at uld også bare er en varm fiber, som kun hører vinteren til. Sandheden er dog, at uld besidder uovertrufne egenskaber i forhold til regulering af temperatur og fugt, og derfor er velegnet til både koldt og varmt vejr. Ulden bruger din kropstemperatur til at generere varme, og når det bliver for varmt, så absorber ulden fugten omkring kroppen og køler kroppen ned. Hemmeligheden bag uldfiberens utrolige åndbarhed er den lanolinholdige overflade, som gør fiberen i stand til at absorbere store mængder af fugt. Merinould kan optage 35% af sin egen vægt i vand og fugt uden at følelse våd og fortsat sørge for at holde din krop tør og varm. Det er ligeledes indholdet af lanolin i merinould, som sørger for at din dyne ikke kommer til at lugte af sved, samt skaber et antibakterielt miljø som husstøvmider ikke kan leve i. Det er dog kun i ubehandlet uld at lanolinen stadig er bibeholdt, og derfor vil der være stor forskel på en dyne med ubehandlet uld og en almindelig ulddyne. 

Merinould udmærker sig ved at have let snoede fibre, som gør ulden perfekt til at kunne kartes til en fyldig blød  ’sky’ af uldfibre. Det gør soveprodukterne dejlig bløde og medgørlige, der uden tvivl vil gavne enhver søvn. For at sikre et så åndbart og temperaturregulerende soveprodukt som muligt, bruger vi kun merinouldfibre, der er over 8 cm. De længere fibre vil skabe en luftigere og lettere fyld. Det gør at dynen vil føles let, åndbar, og utrolig kropsneutral i sin temperatur.

Fra de spanske bjerge og hjem til dig

Merinofåret er verdens talrigeste fårerace og stammer oprindeligt fra Spanien, men er i dag udbredt til hele verden. Til vores Cocoon merinould produkter anvendes kun uld fra merinofår, som har sin daglige gang i bjergene. Disse får producer en længere uld grundet den koldere luft i bjergene. Når vi udvælger vores merinuld, er det afgørende at produktionen af merinoulden foregår i dyrenes tarv. Vi har derfor en streng politik om, at vi kun bruger uld fra får, som er fritgående, bliver klippet på en fair og ordentlig måde, og som ikke bliver udsat for mulesing. Derfor bruger vi udelukkende spansk merinould, hvor der ikke bruges mulesing. 


4.499,00 DKK

3.599,20 DKK

Vis produkt
Silke dobbeltdyne 240x220

Silke dobbeltdyne 240x220

Cocoon Peaceful Silk

SDU-240220


En silkedyne er velegnet til dig der ønsker en allergivenlig dyne med fantastisk åndbarhed og gode temperatur-regulerende egenskaber. Silkefiberens hule struktur er det som giver silken dens unikke absorberingsevne, og gør at fugten lettere kan transporteres gennem fiberen. Dette giver dynen en fantastisk åndbarhed og sikrer et tørt og behageligt sovemiljø gennem hele natten. Da husstøvmider og skimmelsvamp ikke trives i disse miljøer, anbefales silkedyner ofte til allergikere og astmatikere.

Silkedyner er en tyndere dyne, idet silkefibrene er utrolig tynde og ligger meget tætte i kartningen. Mange tror derfor fejlagtigt at en silkedyne kun kan bruges som sommerdyne. En silkedyne kan dog bruges hele året rundt, grundet fiberens hule fiberstruktur. Den hule struktur gør at silkefiberen responderer hurtigt på skiftende temperaturer i sovemiljøet, og skaber en termoregulerende effekt omkring kroppen. Det gør, at ligegyldigt om man har tendens til at fryse eller have det for varmt, så vil en silkedyne altid tilpasse sig kroppens behov.

Den sørgelige sandhed er desværre at langt de fleste af os enten ikke ønsker at forstå, eller er ligeglade med, hvordan konventionel silke produceres. Resultatet er at hundrede af millioner, måske endda milliarder af silkelarver dræbes, hvert år, før de kan blive til en silkesommerfugl. Alt sammen, fordi vi som forbrugere efterspørger produkter produceret med silke, uden at tænke mere over konsekvenserne.


4.999,00 DKK

Vis produkt