DEN KONVENTIONELLE SILKEINDUSTRI

Den sørgelige sandhed er desværre at langt de fleste af os enten ikke ønsker at forstå, eller er ligeglade med, hvordan konventionel silke produceres. Resultatet er at hundrede af millioner, måske endda milliarder af silkelarver dræbes, hvert år, før de kan blive til en silkesommerfugl. Alt sammen, fordi vi som forbrugere efterspørger produkter produceret med silke, uden at tænke mere over konsekvenserne.

Det tager omkring ti dage for en silkelarve at udklække fra dets æg. Silkelarven vil herefter begynde at spise uafbrudt i omkring en måned, indtil den har opnået dens optimale vægt, cirka 10.000 gange tungere end da den blev udklækket. Afhængigt af arten af silkelarver, vil larverne spise forskellige slags blade. Silkelarver af arten Bombyx Mori spiser morbærblade, og deres silke kendetegnes derfor under navnet Mulberry silke. Når silkelarven er færdigvokset, vil den begynde at spinde en skal af silke, også kaldet en kokon. Dette kan tage mellem tre og otte dage.

For at maksimere udbyttet, vil man i nogle tilfælde, i konventionel produktion, give silkelarverne et væksthormon kaldet Methoprene, som gør at larven spinder silke i længere tid. En kokon producerer omkring 500 meter silketråd, så en forlængelse af spindetiden kan derfor potentielt gøre en stor forskel for udbyttet. Inde i den beskyttende silkekokon går larven derefter i puppestadiet, hvor den danner en hård skal omkring sig. 

Normalt ville en silkelarve ligge forpuppet i omkring to uger, inden den til sidst ville spise sig igennem kokonen og komme ud som en silkesommerfugl. Herefter ville den have travlt med at finde en mage og reproducere sig, da den kun lever omkring en uge efter udklækning. Desværre kommer silkelarverne aldrig så langt. I konventionel silkeproduktion koges silkekokonerne nemlig med de forpuppede larver indeni, så snart silkelarverne har forpuppet sig.
Dette gør man for at bevare silkekokonerne hele, idet silkesommerfuglens udgravning fra kokonen ville afkorte silkefiberen og besværliggøre den videre proces. Dette skyldes bl.a. at man kan producere pænere silkemetervare af lange silketråde. Værdien af en lang silketråd er derfor højere, end hvis silketråden er bidt over af silkesommerfuglen under dens flugt fra kokonen. Som konsekvens dræbes der i omegnen af 6.500 forpuppede silkelarver for hvert kilo silke der udvindes.

DEN HUMANE SILKE

Som modsvar til den konventionelle silkeproduktion, begyndte man at udvikle en mere human metode for silkeproduktion, hvor man lagde et stærkt fokus på dyrevelfærden. Metoden blev kaldt Ahimsa, og stammer fra det klassiske kultursprog Sanskrit, hvor det kan oversættes til ”mangel på lyst til at dræbe”.

Ahimsa er et etisk princip, som udspringer fra den jainistiske, hinduiske og buddhistiske tro, og som indebærer bevarelse alt levende på jorden. Ahimsa betyder derfor også beskyttelse af miljøet og de naturlige habitater. Ahimsa metoden lægger derfor ikke kun et stærkt fokus på dyrevelfærd, men også på økologi og kemifri produktion. I takt med at Ahimsa silken er blevet udbredt, er silken blevet kendt under det mere internationale navn Peace Silk.

Forskellen mellem konventionel silkeproduktion og udvinding af Peace Silk, ses allerede ved udklækningen af silkelarve æggene. Modsat den konventionelle metode, fodres silkelarverne kun med morbærblade fra økologiske morbærtræer. Larverne gives ikke væksthormoner, og vil ikke blive lige så store som silkelarver i den konventionelle produktion. Peace Silk larver vil derfor ikke spinde i lige så lang tid som almindelige larver, og udbyttet vil dermed også være mindre.
Efter at Peace Silk larverne har forpuppet sig skæres hver enkel silkekokon forsigtigt åben, og silkepupperne lægges iblandt morbærblade, hvorfra silkesommerfuglene kan få lov til at udklække. Det tager omkring ti dage fra at silkelarven forpupper sig, til at den udklækker som en silkesommerfugl. Herefter vil silkesommerfuglene fokusere på at finde en mage og reproducere sig, inden de igen finder ud i den fri natur.