Naturlatex hovedpude

Naturlatex hovedpude

Tilbud
Naturlatex hovedpude 50x60

Naturlatex hovedpude 50x60

LWP-050060


Fyldet er forsvarligt lukket i en indvendig pose lavet af økologisk bomuldsjersey. Den indvendige bomuldspose er indkapslet i et aftageligt ydre betræk lavet i en tyk GOTS certificeret økologisk bomuld. En praktisk lynlås på siden af yderbetrækket giver dig mulighed for at fjerne betrækket i forbindelse med vask. En lynlås i den indvendige pose giver nem adgang til fyldet, hvilket gør det nemt at justere fyldet, så det passer til din foretrukne volumen, fasthed og søvnpræference.

Naturlatex hovedpude 50x60 med fyld af 100% økologisk naturlatex og økologisk New Zealand merinould, der giver den helt rigtige kombination af støtte og komfort. 

  • 100% økologiske materialer
  • 0% kemikalier
  • 0% afgassende VOC'er, f.eks. formaldehyd eller dimethylformamid
  • Fantastisk åndbarhed og temperaturregulering
  • Naturlig modstandsdygtig overfor husstøvmider

DET ER DET, DER ER INDENI, DER TÆLLER

Naturlatex hovedpuden er lavet udelukkende med tre naturlige og økologiske materialer, og er ikke behandlet med eller tilført nogen former for kemikalier, hverken under eller efter produktionen. Du kan derfor føle dig tryg ved at vide at din hovedpude ikke udleder nogen afgassende stoffer eller kemikalier i forbindelse med din søvn.

GOLS CERTIFICERET 100% NATURLATEX
Den centrale ingrediens i vores naturlatex hovedpude er den 100% økologiske naturlatex. Naturlatex er kendt for dens bløde og behagelige kropsstøtte samt suveræne åndbarhed. 100% naturlatex er også naturlig modstandsdygtig overfor bakterier, mug, skimmel, støvmider og andre allergener, og er naturlig allergivenlig. Men, naturlatex er ikke bare naturlatex. Oftest blandes naturlatex med syntetisk latex eller fyldningsmaterialer for at skabe en billigere madras. Derfor har det været utrolig vigtigt for os at skabe en naturlatex, der er certificeret økologisk. Vores naturlatex er derfor GOLS certificeret, hvilket garanterer at den naturlige latex er fri for kunstige og skadelige tilsætningsstoffer, og at den naturlige latex kommer fra økologiske latexplantager, hvor den er blevet kultiveret uden brug af kunstgødning eller pesticider. Derved kan I være sikre på at vores naturlatex er af 100% naturgummi, og ikke indeholder syntetisk latex, kemikalier eller fyldningsmaterialer.

ØKOLOGISK & UBEHANDLET NEW ZEALAND ULD
De bittesmå naturlatex stykker er herefter blandet med lækker økologisk og ubehandlet uld fra New Zealand. Merinoulden giver hovedpuden fantastiske temperaturregulerende egenskaber på grund af uldens luftfyldte fibre. Den naturlige lanolin i ulden sørger samtidig for at føre den overskydende varme og fugt gennem fiberen, og væk fra hovedet. Den naturlige forekomst af lanolin gør samtidig ulden modstandsdygtig overfor husstøvmider, og bidrager til hovedpudens allergivenlige egenskaber.

GOTS CERTIFICERET ØKOLOGISK OG UBEHANDLET BOMULD
Hovedpudens yderbetræk er en kraftig ubleget og ufarvet økologisk bomuldsjersey. Yderbetrækket har lynlås, og kan tages af og vaskes, hvis det bliver nødvendigt. Hovedpudens fyld er, af denne grund, gemt i sit eget tynde betræk af økologisk bomuld.


699,00 DKK

559,20 DKK

Vis produkt

ÅNDBARE NATURLATEX HOVEDPUDER

Åndbarhed i de materialer du sover på, er nøglen til en god nattesøvn. Og materialerne i din hovedpude er ingen undtagelse. Vi afgiver meget varme gennem vores hoved, og derfor skal varme og sved kunne ledes væk fra din pude. Ellers vil du opleve, at du vågner om natten med en våd hovedpude, som du gentagende gange skal vende og dreje for at finde et tørt sted at sove på.

Naturlatex er – modsat memory foam og syntetisk latex – et mere temperaturregulerende materiale. Det holder sig mere køligt natten igennem og hjælper dig til at bevare en stabil kropstemperatur, så du ikke vågner på en fugtig pude.

Vores naturlatex kommer fra økologiske naturgummi plantager, hvor flydende gummi tappes fra træerne. Gummimassen hældes på forme og bages ved høje temperaturer. Vi tilsætter intet andet – ingen syntetisk latex eller andre fyldstoffer, og vores naturlatex er således helt rent. Derfor har det også været vigtigt for os at få vores produkt GOLS-certificeret. Det er din garanti for et rent naturlatex-produkt uden syntetiske tilsætningsstoffer, der afgiver skadelige dampe, når du sover.

Vores naturlatex hovedpuder består af en masse løse strimler af det fantastiske naturlatex, blandet med økologisk uld, for at opnå en endnu bedre åndbarhed og luftighed i vores naturlatex hovedpuder.

Når vores naturlatex er så ren og ubehandlet, betyder det også, at den er naturligt modstandsdygtig overfor bakterier, mug, skimmel, støvmider og andre allergener. Derfor er en naturlatex hovedpude fra Cocoon Company yderst velegnet til personer med sensitiv hud, allergi og astma. Og selvfølgelig også til alle andre, der ønsker at sove på en naturlig, allergivenlig pude.

 

ERGONOMISK HOVEDPUDE

Når du vælger din nye hovedpude, skal du tænke på, at den skal kunne bære dit hoved og nakke i mange timer, mens du sover, så du ikke ligger i en skæv stilling og vågner med ondt i nakken. En latexpude er mere fast end en pude i f.eks. dun eller fiber. Det giver en mere stabil støtte til dit hoved og din nakke, når du sover på den. Puden giver efter de steder, hvor dine kropskonturer efterlader et tryk ned mod puden. Den former sig på den måde præcis efter din nakke og skuldre, men vil finde tilbage til sin oprindelige form igen, når du løfter hovedet fra puden.

En hovedpude med vores naturlatex-fyld vil derfor kunne holde i mange år. Den vil ikke falde sammen og blive flad i fyldet, som mange andre puder gør over tid. Du kender nok mest til følelsen af denne type pude fra memory foam-puder. Forskellen er ”bare”, at vores er 100% naturlig og ikke indeholder de skadelige kemikalier, som findes i memory foam.

 

HOVEDPUDE MOD NAKKESMERTER

Hvis du ofte døjer med ondt i nakken og hovedpine, er det vigtigt, at du vælger en hovedpude, der støtter dig korrekt, når du sover. 

Vores naturlatex hovedpude er rigtig god til dig med ondt i nakke og skuldre. Den støtter dig, når du hviler hovedet på den, og tilpasser sig til din ryg og nakke. Du skal forestille dig, at din pude skal sørge for, at der er en lige linje gennem din rygsøjle og nakke, når du sover på siden. Hovedet må hverken synke for langt ned eller være så højt placeret, at der opstår et knæk i din nakke. Vælg derfor en hovedpude i god kvalitet, som hjælper til at dine skuldre kan ligge fri af puden, når du sover på siden, så der skabes støtte i det hulrum, der bliver mellem din kind og din skulder.

 

JUSTERBAR HOVEDPUDE

Alle kroppe er forskellige, og vi har brug for forskellig højde og fasthed på vores pude, for at vi ligger behageligt. Derfor har vi lavet vores naturlatex hovedpuder så smart, at du kan tilpasse mængden af fyld i puden til lige præcis at passe til din krop og din foretrukne soveposition. Så uanset om du ønsker en høj og fast pude eller en flad og blød pude, så kan du opnå dette ved at vælge vores økologiske naturlatex hovedpuder.

Inde i puden finder du et tyndt bomuldsbetræk, der holder på fyldmaterialet. Der er indsyet en lynlås i betrækket, så du nemt kan fjerne og tilføje ekstra fyld. Vi anbefaler, at du gemmer det fyld, du tager ud, til hvis du engang ønsker lidt ekstra fylde i puden igen. Prøv dig frem og mærk efter, hvor meget fyld der skal til for, at du ligger optimalt med puden. Vi har naturligvis sørget for, at fylde puden rigtig godt op, når du modtager den, så der er noget at justere med.

Vores naturlatex puder passer til alle sovepositioner. Du tilpasser blot mængden af fyld til din foretrukne soveposition, uanset om du sover på maven, ryggen eller på siden.

 

HVORDAN VASKES EN HOVEDPUDE I NATURLATEX?

De fleste puder kræver lidt omhyggelighed, når du ønsker at vaske dem. Derfor har vi gjort vask af vores naturlatex hovedpuder ekstra nemt for dig. Pudens yderste betræk kan nemlig nemt tages af og vaskes. Du skal derfor ikke vaske den indvendige pude, hvori fyldmaterialet ligger. Inderpuden med fyldet anbefaler vi at du fra tid til anden tager med udenfor og ryster igennem. Hæng den gerne op og lufte nogle timer udendørs, indtil det yderste betræk er blevet tørt igen.

Du kan vaske pudens yderste betræk ved 60 grader, men vi anbefaler dig generelt at vaske ved lavere temperaturer for at skåne miljøet.

 

Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie puder til hele familien. 

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige produkt til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.