VI VIL GØRE EN FORSKEL

Bæredygtighed for dig og for naturen

Hos Cocoon Company går vi meget op i at være bæredygtig ved konstant at udfordre os selv til at udnytte jordens ressourcer på den mest ansvarsfulde, bedste og naturlige måde.

Det gør vi blandt andet ved at vælge råvarer, der er naturlige og miljøvenlige. Ved at vælge naturlige, økologiske og miljøvenlige råvarer uden tilsætningen af kemikalier eller syntetiske materialer, mindsker vi herved vores aftryk på jorden.

Foruden at vælge vores råvarer med omhu, udfordre vi også os selv på at optimer brugen af jordens ressourcer bedst muligt, hvilket b.la. bliver afspejlet i vores produktserie Amazing Maize. Serien er fremstillet af en plantebaseret majsfiber, som er en 100% genanvendelig ressource og derfor også 100% bionedbrydelig.

Endnu et vigtigt emne at kaste lys på når man taler om bæredygtighed er at produktion af varerne skal foregå på en skånsom måde for miljøet. Store dele af vores produktion foregår manuelt, såsom vores produktion af kapokprodukter, natursvampe, sæbebær mv. Ligeledes bruger vi råvarer, som er mindst muligt forarbejdet – på nær vores majsfiber. Forskning viser dog, at produktionen af majsfibre er knap 70% mindre krævende end almindelige syntetiske fibre, hvilket betyder, at produktionen af vores majsfiber betragtes som CO2 neutral.

Det er ikke kun mht. til vores produkter og produktion, at vi udfordrer os selv. Det gør vi ligeledes med vores brug af emballage. Vi har eksempelvis reduceret brugen af plastik i vores emballage med 80%, hvilket vi er rigtig stolte af. Vi bruger også kun miljøtape med naturgummi til at forsegle emballagen, og et nyere tiltag er, at vi har standardiseret vores fragt kasser således, at de kan blive genbrugt igen og igen. Ved konstant at udfordre os selv til at være bedre, er det lykkes os at nedbringe vores brug af emballage betydeligt til gavn for miljøet.

Kvinde som syer en ulddyne

Et godt samarbejde til fordel for os og vores partner

Det er ikke kun vigtigt for os at vores produkter er miljøvenlige men også, at de bliver produceret på en ordentlig måde af glade og tilfredse medarbejder. Derfor er vores produktion SA8000 certificeret, hvilket betyder, at der bliver sørget for, at vores produktionsmedarbejder bliver behandlet ordentligt og arbejder under gode og sikre forhold. Læs om certifikatet her.

Det er dog ikke nok for os blot at være certificeret, vi ønsker at være bedre end det. Når vi forhandler med vores råvareleverandører, er det vigtigt for os, at vores samarbejde er til fordel for både dem og os. Derfor betaler vi gerne en højere markedspris for at sikre et godt samarbejde og samtidig hjælpe den lokale befolkning.