KAPOK LIFTMADRAS
Det naturlige valg til din baby
Vores kapok liftmadras er det bedste alternativ til en almindelige liftmadras af skum, hvis du ønsker en allergivenlig og kemifri madras til dit barn. Denne kapok liftmadras er fyldt med vores økologiske naturfiber kapok og betrukket med økologisk certificeret bomuld. Størrelsen kan variere en smule, da vores kapok madrasser bliver stoppet og syet i hånden.

Allergivenlig
Kapok indeholder et naturligt bitterstof, som gør fiberen modstandsdygtig overfor bakterier og husstøvmider

Økologisk
Vores kapokdyner og -puder er fyldt ubehandlet kapok, med et vår af 100% økologisk certificeret bomuld.

Varmeregulerende
På grund af fiberens fantastiske åndbarhed vil du opnå en fantastisk varmereguleret nattesøvn
DERFOR SKAL DU VÆLGE EN KAPOK LIFTMADRAS …
Kapokfiberen er kendt for sine varmeregulerende og fugttransporterende egenskaber. Når du sover på en kapok madras vil din seng hverken blive fugtig, kold eller for varm. En kapok madras er derfor specielt velegnet til spædbørn. Nyfødte har nemlig svært ved selv at regulere deres temperatur. Det er vigtigt for nyfødte at deres temperatur forbliver omkring de 37 grader, og at de må hverken blive kolde eller for varme. Derfor er kapok babymadras det perfekte valg til nyfødte. Fiberen opnår hurtig kropstemeratur og hjælper barnet med at regulere varmen.
Endnu en fordel ved at vælge en kapok madras er, at kapokfiberen er modstandsdygtig overfor mider, som eksempelvis husstøvmider. De kan lide at leve i et fugtigt miljø, men da kapokfiberen ikke optager fugt, kan husstøvmider ikke leve i en kapokfiber. Hertil er vores kapok 100% økologisk uden tilsætning af kemikalier, pesticider mv. Du kan altså trygt putte din guldklump på vores kapok madras, velvidende at dit barn ligger på en 100% allergivenlig madras.
Andre har også købt
SKAB ET SUNDT SOVEMILJØ MED KAPOK
At få en god nattesøvn er vigtig for vores helbred. Specielt for nyfødte og babyer som sover 12-15 timer i døgnet! Derfor synes vi, at det er vigtigt, at man finder de soveprodukter, som passer til barnets præferencer og behov. Når du vælger soveprodukter fyldt med kapokfibre, er du garanteret en dejlig tempereret og tør nattesøvn, med et både økologisk og allergivenligt produkt.
For at give dit barn den bedst mulige komfort under søvn, kan du vælge at tilføje en kapok rullemadras til din kapok babymadras. En kapok madras er fast, som anbefalet til nyfødte. Men ønsker du at tilføje lidt ekstra blødhed og komfort, er en kapok rullemadras et oplagt valg. Til at beskytte dine kapok madrasser anbefaler vi, at du bruger vores økologiske jerseylagen. Stræklagnet er vævet af 100% økologisk bomuld uden tilsætningen af syntetiske fibre.
Hvis du ønsker at give dit barn en 100% økologisk og kemifri nattesøvn, kan du eventuelt supplere med en af vores baby dyner og puder. Alle vores serier er 100% økologiske og kemifrie. Se vores dyneguide for at finde ud af, hvilken dyne og pude din baby skal have.
VEDLIGEHOLDELSE AF DIN KAPOKMADRAS
Som med alle madrasser, er det en god ide at stille madrassen på højkant en gang imellem, for at få luftet madrassen. Har du en seng med pladebund, skal du være særlig opmærksom på at få luftet madrassen jævnligt. Disse sengebunde gør det sværere at transportere fugten væk fra madrassen. Kapok transportere fugt og varme væk fra barnet, men hvis fugten ikke kan komme væk fra madrassens bund, fanges fugten mellem madrassen og pladebunden. Derved kan der i værste tilfælde dannes svampesporer under madrassen. Dette vil desværre kunne ske ligegyldig hvilken madras, der bruges. Luft derfor gerne madrassen en gang om ugen, eller efter behov.