Egentlig er det rimeligt simpelt… Når et barn sover har det brug for en balanceret temperatur, for at få den mest optimale og uforstyrrede søvn. Mange babydyner af dun eller syntetiske fibre er gode til at holde på varmen, men har svært ved at regulere barnets kropstemperatur, fordi dynerne har så høj en isoleringsevne. Det kan betyde varme og svedige nætter for dit barn, som leder til opvågninger og ubehag.
Med en dyne i naturmaterialet kapok, som består af fine kapokfibre med 80% små luftlommer i sin struktur, kan du give dit barn en optimal og uforstyrret søvn. De mange luftlommer skaber et åndbart og temperaturregulerende miljø omkring dit barn, som giver en behagelig ro og en afslappet søvn.
I denne blog dykker vi længere ned i, hvorfor kapok er så oplagt et valg, når du skal vælge en babydyne til dit barn. Vi vil fremhæve kapokkens bedste kvaliteter, samtidig med at gennemgå, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en kapokdyne til dit barn
Cocoon Organic Kapok er et 100% økologisk, vegansk, allergivenligt og kemifrit produkt. Fra produktion til færdig produkt sørger vi for, at kvaliteten af kapokken er så høj som muligt, så barn får en kapok babydyne fri for bekymringer.
Kapok er et vidunderligt naturmateriale, der er udvundet fra kapokbælge som vi høster fra de tropiske kapoktræer. Kapok er fyldt med et væld af naturlige egenskaber, som gør den ideel som fyld i dit barns dyne.
F.eks. er kapokfiberen omgivet af et naturligt vokslag. Den absorberer altså ikke fugt i klassisk forstand, men bidrager til et tørt og stabilt sovemiljø for dit barn, fordi fugten ikke binder sig til materialet, men transporteres væk. Dit barn kan altså komme af med fugten og holde sig tør hele natten.
Samtidig består kapokkens struktur af 80% små luftlommer, hvilket gør dyner af kapok særdeles åndbare. Høj åndbarhed er en naturlig fordel for det lille spædbarn, da de helt små børn ikke er i stand til at regulere deres egen kropstemperatur endnu. Kapokken fungerer som et slags ventilationsanlæg der sørger for, at dit barn både har en optimal temperatur under dynen samtidig med at det er tørt.
Så kapokken, i sig selv, har nogle gode fordele for dit barns velvære, og hos Cocoon Company har vi sørget for, at bibevare alle kapokkens naturlige egenskaber i vores produkter, ved at lade kapokken være ubehandlet og omhylle den i 100% økologisk GOTS certificeret bomuld.
Det korte svar er de gode muligheder for ventilation og temperaturreguleringen. Det lange svar har dog flere nuancer.
En bedre sovekomfort giver en bedre søvn. Ved at lade dit barn sove omgivet af åndbare og temperaturregulerende materialer, giver du barnet de bedste forudsætninger for, at få en højere sovekomfort. Med kapok i dynen er du et godt stykke af vejen.
En baby tilbringer mange timer hver dag i direkte kontakt med madrassen, dynen og sengetøjet. Huden er tyndere end hos voksne, barrierefunktionen er ikke fuldt udviklet, og kroppens systemer for afgiftning og immunrespons er stadig under modning. Det betyder, at påvirkninger fra omgivelserne, herunder materialer, ikke blot er et komfortspørgsmål, men også et spørgsmål om belastning. Det giver mening at stille høje krav til, hvad der placeres i direkte kontakt med dit barn, både ift. fugt, støv og kemi. Ved at omgive din baby med ubehandlede naturlige materialer, såsom kapok, uld eller silke, skaber du et ubelastet og åbent miljø, hvor varme og fugt kan bevæge sig frit. Hvis du tilmed investerer i en kapokdyne til formålet, sikrer du også, at barnet kan sove i allergivenlige og kemifri omgivelser.
For kapok reducerer risikoen for ophobning af fugt, støv og mikroorganismer i dynen. Ved at skabe et tørt sovemiljø for barnet, er det sværere for støvmider at leve i dynen. Samtidig indeholder vores økologiske kapok et naturligt bitterstof, som gør fiberen mindre attraktiv for husstøvmider, skimmel og mange bakterier. Derfor er kapok et oplagt valg til familier, der ønsker at skabe et så naturligt og allergivenligt sovemiljø som muligt, uden syntetiske materialer.
I vores sortiment har vi forskellige størrelser babydyner i kapok, såsom 65x80 cm, 70x80 cm, 70x100 cm og 80x100 cm, så du kan udruste dit barn med den perfekte størrelse åndbare babydyne til sengen samt en mindre og lige så åndbar barnevognsdyne.
Når baby er med mor og far på tur i barnevognen, og trænger til en lur, kan valget af barnevognsdyne være altafgørende for, hvor god luren bliver. Vi anerkender, at der selvfølgelig er mange andre faktorer der kan påvirke luren, såsom lys, larm, temperatur og andre forstyrrelser, men med en barnevognsdyne i kapok, kan vi hjælpe luren lidt på vej.
En lur i barnevognen er typisk påvirket af vind og vejr, og som de fleste ved, så kan vejret i Danmark være meget omskifteligt. For at babyens temperatur forbliver konstant, balanceret og behagelig, er det vigtigt med en temperaturregulerende dyne. Det ene øjeblik står solen direkte ned på barnevognen, det næste øjeblik blæser en kraftig vestenvind lige ind under kalechen. Eftersom babyen ikke selv kan tage højde for vejrets skiften og regulere sin kropstemperatur, så kan kapokken træde ind og hjælpe med at regulere. De førnævnte luftlommer i kapokken gør dynen særdeles åndbar, hvilket er super godt for en barnevognsdyne i omskifteligt vejr. Mange dyner eller soveposer med syntetiske materialer er ikke i stand til at transportere varme eller fugt væk fra barnet, men det kan kapokken, så du sikrer dit barn en så tør og åndbar lur som muligt.
Hos Cocoon Company har vi et væld af kapokprodukter til dit barn. Udover dyner og puder producerer vi også madrasser til forskellige typer barnevogne, vugger og barnesenge i kapok. Du kan finde en helhedsløsning kun med kapok, eller vælge produkter med andre typer naturfibre såsom uld, majs eller naturlatex. Ens for alle vores indholdstyper er deres økologi og allergivenlighed. Så uanset om du vælger en pakke med kapokdyne, -pude, -madras og -topmadras eller laver mix’n’match, så får dit barn en bedre, mere balanceret, allergivenlig, tempereret og behagelig nattesøvn med vores produkter.
Kapok er en delikat naturfiber som, helt naturligt, besidder nogle gode kvaliteter, der er med til at skabe et sundt og naturligt sovemiljø for dit barn. For at bevare fibrenes naturlige fordele er det derfor vigtigt, at du ikke vasker dit barns kapokdyne, medmindre det er absolut nødvendigt. En maskinvask, under de forkerte forhold, kan få kapokken til at klumpe sammen og, i værste fald, ødelægge fibrene.
Vi vil, til enhver tid, anbefale, at du pletvasker dit barns dyne hvis der opstår noget. Skulle uheldet dog være ude, og der er ingen vej udenom en maskinvask, så følg vores vaskeanvisninger for kapok til punkt og prikke, så vi er sikre på, at der ikke sker skade på kapokken eller dynen. Følger du vaskeanvisningerne, så sørger du for, at dit barns kapokdyne lever meget længe.
Mandag: Åben efter aftale Tir-Fredag 11.00 - 17.30Lørdag 11.00 - 16.00Søndag: Lukket