Naturlatexmadras vs. Skummadras - Hvad er forskellen?

Naturlatexmadras vs. Skummadras - Hvad er forskellen?

Når du skal vælge en ny madras til dig selv eller dit barn, kan det være svært at navigere i udvalget af madrastyper på markedet. To af de mest populære typer er skummadrasser og madrasser af naturlatex. Selvom de, ved første øjekast, kan ligne hinanden, er der faktisk stor forskel på hvordan de er fremstillet, hvordan de føles at ligge på og hvordan de håndterer varme og fugt gennem natten.

I denne guide giver vi dig et overblik over fordele og ulemper ved begge typer madrasser, og kommer med vores forslag til, hvad der vil være bedst for din eller dit barns nattesøvn.

Udsolgt
Naturlatex madras 90x200

Naturlatex madras 90x200

LWM-090201


En latexmadras som ingen andre. Naturlatex madrassen er lavet udelukkende med naturlige og økologiske materialer, og er ikke behandlet med eller tilført nogen former for kemikalier. Kernen i madrassen er en 100% GOLS certificeret økologisk naturlatex kerne, som er svøbt i et lag af økologisk New Zealandsk uld for optimal åndbarhed og temperaturregulering.


7.999,00 DKK

Vis produkt
Tilbud
Juniormadras 70x140 - naturlatex

Juniormadras 70x140 - naturlatex

CLM-070140


En madras som ingen andre. Denne juniormadras er håndlavet med en 2-sidet kerne af 100% økologisk naturlatex og økologisk kokosfiber, svøbt i et quiltet betræk med økologisk ubehandlet uld i højeste kvalitet. De exceptionelle materialer og madrassens vendbare konstruktion giver madrassen den ultimative kombination af støtte og komfort til barnet. 


2.799,00 DKK

2.239,20 DKK

Vis produkt
Babymadras 60x120 - naturlatex

Babymadras 60x120 - naturlatex

CLM-060121


En madras som ingen andre. Denne babymadras er håndlavet med en 2-sidet kerne af 100% økologisk naturlatex og økologisk kokosfiber, svøbt i økologisk ubehandlet uld og med et betræk i økologisk bomuld. De exceptionelle materialer og madrassens vendbare konstruktion giver madrassen den ultimative kombination af støtte og komfort til barnet de første år. 


2.199,00 DKK

Vis produkt

Hvad er en naturlatexmadras?

Naturlatex er et naturprodukt som man udvinder af gummitræernes safter, gummimælk. Processen foregår uden at beskadige træerne eller forstyrre biodiversiteten. Når gummimælken er tappet fra træet, pisker man den op til en luftig masse og bager den ved høje temperaturer, en såkaldt vulkanisering. Derefter skærer man den ud til de ønskede mål til madrassens kerne.

Naturlatex har en åben cellestruktur, som gør materialet yderst ventilerende og fugttransporterende. Det betyder, at husstøvmider, skimmel og bakterier ikke trives i materialet, og derfor er madrasserne særdeles allergivenlige. Naturlatex har en naturlig elasticitet, så latexmadrassen former sig efter kroppen uden at miste sin spændstighed.

Mange producenter af naturlatexmadrasser benytter sig af en blandingslatex, hvor man typisk blander syntetiske tilsætningsstoffer i naturlatexen for at reducere prisen. Det betyder, at nogle naturlatexprodukter reelt set kun indeholder 25% naturlatex, hvor resten er syntetisk materiale. Syntetisk latex er lavet af petroleumsudledte kemiske stoffer, og kommer derfor med et større CO2 aftryk end det naturlige. Samtidig har syntetisk latex risiko for afgasning, da nogle blandinger kan indeholde skadelige kemikalier, som afgasser i små mængder over tid. Når du vælger en naturlatexmadras skal du derfor være opmærksom på, om der er tale om en ren naturlatexmadras eller ikke. 

Hos Cocoon Company består naturlatex-kernen af 100 % GOLS-certificeret naturlatex, hvilket sikrer høj kvalitet og sporbarhed gennem hele forsyningskæden. Læs mere om GOLS-certificering i denne blog. Rent lavpraktisk betyder det ingen brug af pesticider og sprøjtegifte i produktionen, samt ordentlige arbejdsforhold for de mennesker der fremstiller latexen. For at forstærke madrassens naturlighed, temperaturregulering og åndbarhed, er madraskernen svøbt i et lag af økologisk New Zealandsk uld.

Hvad er en skummadras?

Skummadrasser er, som udgangspunkt, meget isolerende og holder på varmen. Afhængigt af skummets densitet (tykkelse), er madrassen enten blød og formbar, hård og støttende eller et sted midt imellem. 

En skummadras er typisk fremstillet af en variation af polyurethanskum. Polyurethanskum er en kemisk fremstillet skum og er et af de mest benyttede materialer i moderne industri. Memory Foam og koldskum består primært af polyurethan, og du finder materialet i både madrasser, puder, biler, møbler og byggematerialer. Polyurethan er et yderst alsidigt materiale, da man kan producere det i forskellige fastheder og former.

Til gengæld kommer formbarheden og alsidigheden med en pris. Polyurethan er svært at genanvende, fordi den kemiske struktur ikke umiddelbart lader materialet smelte om til nye produkter, som man ellers kan med mange andre plastmaterialer. Derfor ender der hvert år tonsvis af polyurethan-produkter på lossepladserne, som vi ikke kan komme af med. Det bidrager til et stigende affaldsproblem og en produktionsvej med stor miljø- og sundhedsmæssig påvirkning. Den kemiske struktur i skummet kan være allergifremkaldende og polyurethan er heller ikke nedbrydeligt i naturen, hvilket bidrager til et stigende problem med mikroplastforurening. 

Forskellen på de forskellige typer skum, såsom memory foam eller koldskum er, hvor tæt materialet er, hvor hurtigt det reagerer på bevægelse, og hvor godt det ventilerer. Koldskum er væsentligt mere åndbart end memory foam, men stadig mindre åndbart end naturlatex.

Temperatur og ventilation

En af de største forskelle mellem polyurethanskum og naturlatex er materialernes evne til at håndtere varme og fugt. Naturlatex er åndbart og fugttransporterende, mens polyurethanskum er isolerende og formbart. 

Skummaterialer har en tæt struktur, som holder på kropsvarmen. Især Memory Foam er kendt for at tilpasse sig kroppen ved hjælp af varme, hvilket nogle oplever som behageligt, mens andre synes, det bliver for varmt gennem natten.

Naturlatex har derimod en åben struktur med tusindvis af små luftkanaler. Det betyder, at varme og fugt lettere kan transporteres væk fra kroppen, så sovemiljøet føles mere tempereret og tørt.

Komfort og støtte

Både skum og naturlatex giver god støtte til kroppen, blot på meget forskellig vis.

Skum føles meget omsluttende og giver oplevelsen af, at kroppen synker ned i madrassen. Især memory foam former sig tæt omkring kroppen og reagerer langsomt på bevægelser. Når en memory foam madras først har formet sig, går der altså længe før den retter sig ud igen, hvilket kan give problemer for dem som sover på forskellige måder i løbet af natten.

Naturlatex giver derimod en mere elastisk og responsiv støtte. Materialet former sig efter kroppens konturer, men skubber samtidig blidt tilbage, så kroppen holdes i en naturlig og ergonomisk stilling. Mange oplever derfor, at det er lettere at vende sig i sengen på en naturlatexmadras end på en madras af memory foam.

Håndtering af fugt

Som mennesker afgiver vi naturligt varme og fugt gennem natten. Derfor har madrassens evne til at transportere fugt stor betydning for vores søvn og komfort. Hvis fugten ophober sig i madrassen, bliver sovemiljøet tungt og fugtigt, og derved forstyrre din søvn.

Naturlatex er kendt for sine ventilerende egenskaber og hjælper med at lede fugten væk fra kroppen. Det skaber et mindre attraktivt miljø for husstøvmider, bakterier og skimmel, hvilket gør madrasser i naturlatex særdeles allergivenlige.

Skummadrasser af f.eks. koldskum kan også transportere fugt, men generelt ikke i samme omfang som naturlatex.

Holdbarhed

En madras er en investering, som gerne skal holde i mange år. Generelt har materialernes densitet stor betydning for levetiden, jo større densitet, jo længere levetid. Madrasser med lav densitet mister med tiden deres spændstighed og udvikler permanente fordybninger.

Naturlatex er kendt for sin høje elasticitet og formstabilitet, hvilket gør materialet særligt modstandsdygtigt over for daglig belastning. Her vil madrassen oftest rette sig ud igen, efter et kort stykke tid

Hvilken madras skal du vælge?

Den madras du vælger, om det er skum eller naturlatex, afhænger i sidste ende af dine personlige præferencer. Er du en person der har det varmt om natten, og har brug for god ventilation og fugtafledning, så er en madras i naturlatex det oplagte valg. Hvis du foretrækker en madras, der former sig tæt omkring kroppen og holder både på varme og fugt, kunne en skummadras være et godt match til dig.

Hos Cocoon Company har vi vores PAPILIO madrasser i økologisk naturlatex, som fås med en kerne af naturlatex eller af kokosfibre, afhængigt af hvor fast din madras skal være. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en skummadras og en naturlatexmadras?

Den største forskel ligger i materialerne. Skummadrasser fremstilles typisk af syntetisk skum, f.eks. polyurethan, mens naturlatexmadrasser er lavet af naturgummi udvundet fra gummitræer. Derudover adskiller de sig i forhold til ventilation, fugthåndtering og den måde, de støtter kroppen på. Generelt er naturlatex mere åndbart og transporterer fugt bedre end de fleste typer polyurethanskum.

Er naturlatex mere åndbart end skum?

Ja. Naturlatex har en åben cellestruktur, som gør det muligt for luft at cirkulere gennem madrassen. Det betyder, at madrassen leder overskydende varme og fugt væk fra din krop, hvilket giver en mere behagelig søvn.

Hvilken type madras er bedst, hvis man har det varmt om natten?

Hvis du ofte vågner og føler dig varm og svedig, er en naturlatexmadras et godt valg. Fordi naturlatex har så stor en åndbarhed og temperaturregulerende egenskaber, vil du opleve en mindre tendens til sved. Supplerer du op med en topmadras i kapok, naturgummi eller uld, vil du forstærke madrassens naturlige ventilationseffekt.

Holder en naturlatexmadras længere end en skummadras?

Levetiden afhænger af kvaliteten, men naturlatex er generelt et meget formstabilt materiale. Blødere madrasser af syntetisk skum, såsom memory foam, har en tendens til at “sætte sig” og har sværere ved at rette sig ud igen. En naturlatexmadras med høj densitet vil ofte bevare sin komfort og støtte i mange år ved normal brug.

Kan husstøvmider leve i både skum- og naturlatex madrasser?

Husstøvmider trives bedst i varme og fugtige omgivelser. Fordi naturlatex hjælper med at transportere fugt væk fra madrassen, er miljøet ikke attraktivt for husstøvmider. Åndbarheden gør naturlatexmadrasser særligt allergivenlige. Hos skummadrasserne afhænger fugtighedsgraden af din egen kropstemperatur, svedtendens, hvilke type polyurethanskum den består af og hvor tæt en densitet. Uanset hvilken madrastype du har, så er regelmæssig luftning af madrassen vigtigt for madrassens levetid og kampen mod støvmiderne.
 

 


 

Blog kommentarer
Kommenter på indlægget